Ny bølge af kinesiske opkøb på vej

Europa har længe været et tag-selv-bord for kinesiske virksomheder på jagt efter avanceret teknologi og stærke brands. Men nu strammer EU endelig reglerne.

Det skabte overskrifter i hele verden, da Margrethe Vestager i Financial Times i sidste uge opfordrede europæiske stater til at opkøbe aktier i private virksomheder for at undgå fjendtlige overtagelser i forbindelse med Corona-krisen. Og selvom Europa-Kommissionens danske næstformand ikke talte specifikt om kinesiske selskaber, så blev frygten for kinesiske opkøb den store historie.

Frygten er naturligvis, at det går ligesom efter finanskrisen, hvor kinesiske virksomheder og statsejede fonde pludselig fik mulighed for at overtage kronjuveler som Volvo i Sverige og det tyske industriikon Kuka. Derudover lykkedes det den kinesiske stat at få en majoritetsaktiepost i den strategisk vigtige Piræus-havn i Grækenland.

Siden har der været et kraftigt dyk i kinesiske investeringer i både i USA og EU, og det skyldes blandt andet, at den kinesiske regering har strammet reglerne af frygt for kapitalflugt.

Men det skyldes også, at det er blevet langt sværere for kinesiske virksomheder at gå på opkøbsjagt i takt med den voksende skepsis overfor Kinas statskapitalistiske model, som i stigende grad udfordrer virksomheder, der er tvunget til at operere på markedsvilkår.

Som jeg forklarede i Berlingske, har Europa været alt for sårbare, fordi vi ikke har haft lovgivning, der kan blokere for udenlandske opkøb. Det betyder, at Europa nærmest har været et tag-selv-bord for kinesiske virksomheder.

Hvad er problemet? Hvorfor ikke bare lade kineserne købe op?

Det kan være rigtig godt at få en kinesisk kapitalindsprøjtning, fordi det kan give adgang til det store kinesiske marked, og det kan være en meget positiv oplevelse at blive overtaget af en kinesisk virksomhed. For eksempel har kinesiske Geely investeret flere milliarder kroner i Sverige i forbindelse med overtagelsen af Volvo.

Problemerne opstår, når kinesiske virksomheder og fonde støvsuger for eksempel Tyskland for robotvirksomheder, som det skete for fire-fem år siden. Mere end 60 tyske robotvirksomheder kom på kinesiske hænder i løbet af 18 måneder, og det fik den tyske kansler Angela Merkel til at slå alarm.

Udfordringen er, at robotteknologi er et af de 10 områder, som den kinesiske regering har udpeget som strategiske industrier, hvor Kina ved hjælp af sin ambitiøse Made in China 2025-plan skal være verdens førende om blot fem år. Det truer i yderste konsekvens vores velfærd, hvis alt det vi skal leve af i fremtiden pludselig er kinesisk ejet.

Jeg har længe advaret om Made in China 2025-planen, fordi fem ud af de 10 områder er danske styrkepositioner. Heriblandt robotteknologi, landbrugsteknologi og vedvarende energi.

Derfor giver det rigtig god mening at skærme europæiske virksomheder mod fjendtlige overtagelser midt i Corona-krisen. Det lugter lidt af protektionisme, men tag ikke fejl - det handler om, at Kinas statskapitalisme tvinger EU til at have en mere aktiv industripolitik.

USA har i mange år haft lovgivning, der beskytter amerikanske virksomheder mod udenlandske overtagelser, hvis de udgør en trussel mod den nationale sikkerhed.

Udmeldingen fra Margrethe Vestager skal i øvrigt ses som en del af en større tendens, fordi EU også er på vej med ny lovgivning, som blandt andet skal gøre det muligt at blokere for udenlandske opkøb, hvis der er stærke politiske motiver bag.

Hvordan kan kinesiske virksomheder og fonde købe op midt i en krise?

Det lyder måske underligt, at kinesiske virksomheder skulle gå på opkøbsjagt, når Kinas økonomi også lider under Corona-krisen. Men det er meget sandsynligt, at Kina vil klare krisen bedre end de fleste andre lande - ligesom efter finanskrisen. Vi har allerede set, at den kinesiske regering er villig til at stimulere økonomien ved hjælp af skatterabatter, lån og investeringer, selvom der ikke er råd til en lige så gigantisk hjælpepakke som i kølvandet på finanskrisen.

Derudover har den kinesiske regering en langsigtet plan, der hedder ”Tag-ud-i-verden-strategien”. Den blev lanceret i den tiende femårsplan i 2001 og handlede i første omgang om at sikre Kinas energihungrende vækstmotor tilstrækkeligt med råstoffer. Det var især kinesiske statsejede virksomheder, der investerede i miner i Asien, Australien, Afrika, Sydamerika og Mellemøsten.

Senere blev fokus rettet mod opkøb, som kunne sikre Kina adgang til de ting, man manglede for at sikre landets fortsatte økonomiske udvikling. Helt specifikt teknologi, brands og know how. Det er her Europa kommer ind i billedet, og der er ingen tvivl om, at de hårdest ramte europæiske økonomier er mest udsatte.

Hvad er kineserne er ude efter i Danmark?

Kinesiske virksomheder og fonde er altid på jagt efter kendte brands og avanceret teknologi, som kan bruges til at styrke deres virksomheder hjemme i Kina – og på sigt sikre dem en position som globale frontløbere. Danske virksomheder er kendt for at være stærke inden for grønne teknologier, men set i forhold til Kinas udvikling, vil jeg vurdere, Danmark er mest attraktiv inden for fødevarer, robotteknologi, medicin og medicinsk udstyr.

Jeg har fulgt kinesiske investorer i Europa tæt, siden jeg rejste rundt i deres fodspor i forbindelse med researchen til min bog Den røde løber – Kinas fremmarch i Europa, der udkom i 2014.

Allerede dengang påpegede jeg behovet for en mere aktiv industripolitik fra EU.

Hvorfor kommer lovgivningen først nu?

Fordi det grundlæggende strider imod de europæiske værdier om en åben og liberal markedsøkonomi, som er særligt udbredte i Norden. Og så er EU-systemet jo ikke ligefrem kendt for sin hurtighed.

De nye regler om screening af udenlandske opkøb har været undervejs længe, men træder først i kraft i oktober 2020. Derfor følte Margrethe Vestager sandsynligvis trang til at sende et tydeligt signal til Kina og andre stater med planer om strategiske opkøb.