10 Corona-tendenser fra Kina

Jeg har kigget ind i den kinesiske krystalkugle for at se, hvad der kan komme til at ske i Danmark i forbindelse med Corona-krisen og nedlukningen af landet. Ikke fordi jeg pludselig kan spå, men fordi epidemien begyndte i Kina og fordi det påvirker os, hvad der sker i verdens næststørste økonomi.

1) Mere digitalisering

Butikker, shoppingcentre, restauranter og caféer har naturligvis været hårdest ramt af nedlukningen i Kina, men dem som har formået at udvikle en digital forretningsmodel har klaret sig bedst. Det gælder synlighed på sociale medier, loyalitetsprogrammer og kampagner målrettet den enkelte kundes præferencer. For eksempel lykkedes det under Corona-krisen Suning Plaza-kæden at ændre retning og lokke en del af kunderne over på Suning Plaza app’en.

Tech-giganter som Tencent, Alibaba og JD.com er naturligvis de store vindere i Corona-krisen, og de har spillet en afgørende rolle i at skaffe og levere medicinsk udstyr til sundhedssektoren og levere mad og medicin til kinesiske forbrugere. Alibaba har løst manglen på leveringspersonale ved at hyre hjemsendte medarbejdere fra de mange lukkede restauranter og butikker.

2) Mere automatisering

Når kontakten mellem mennesker skal minimeres, er der mere arbejde til robotterne. Den kinesiske regering satser i forvejen massivt på kunstig intelligens, fordi Kina mangler arbejdskraft i flere sektorer.
Kinas næststørste e-handelsvirksomhed JD.com har flere års erfaring med at eksperimentere med dronelevering og robotter og var derfor klar til at rykke ind i Wuhans øde gader, da byen, som var epicenter for epidemien, lukkede ned. 

Kinas største sundhedsplatform Ping An Good Doctor har oplevet et sandt boom, fordi behovet for virtuelle lægekonsultationer eksploderede i takt med Corona-epidemien i Kina. Ved hjælp af data og kunstig intelligens er det lykkes at nedbringe konsultationstiden per patient til blot 15 sekunder. Selskabet er i fuld gang med sin internationale ekspansion.

Robotterne er også rykket ind på hospitalerne, hvor de servicerer patienter og desinficerer stuerne.

Selvom Corona-krisen allerede har kostet millioner af jobs, tyder alt på, at kinesiske produktionsvirksomheder vil investere mere i automatisering i den kommende tid. Både fordi de mangler arbejdskraft og som en forsikring i tilfælde af fremtidige epidemier.

3) Højere arbejdsløshed

Selvom det kinesiske samfund er åbnet gradvist op over de seneste uger, så er detailhandel og restauranter stadig hårdt ramt. Mange vælger fortsat at blive hjemme af frygt for en ny bølge af smittede. Således svarer halvdelen af Kinas børsnoterede virksomheder inden for consumer-segmentet i en ny undersøgelse, at de forventer at løbe tør for penge inden for de næste seks måneder, hvis der ikke sker mirakler.

Det er uklart, hvor mange kinesere, der har mistet jobbet i forbindelse med Corona-krisen, men ifølge de officielle tal, er der gået mindst fem millioner jobs tabt i Kina i årets første to måneder. Landets officielle, men tvivlsomme, arbejdsløshedstal steg fra 5,3 pct. i januar til 6,2 pct. i februar. Tallet har ligget på 4-5 pct. de seneste 20 år og inkluderer ikke de mange millioner migrantarbejdere, som tager fra land til by for at arbejde på fabrikker og byggepladser.
Det er en gruppe, som er særlig sårbar overfor økonomiske udsving, fordi de ofte er ansat på midlertidige kontrakter og ikke har adgang til de samme velfærdsydelser som de borgere, der er født i byerne. Kinesiske arbejdere bliver i øjeblikket dobbelt ramt på grund af den faldende efterspørgsel i Europa og USA. Nogle estimater peger på, at Corona-krisen kan komme til at koste op mod 100 millioner jobs i Kina.

4) Ny Supply Chain

Hvis der er en ting, Corona-krisen har tydeliggjort, så er det, hvor afhængige vi stadig er af Kinas fabrikker. Til trods for, at lønomkostningerne i Kina ikke længere kan konkurrere med lavtlønslande som Vietnam og Bangladesh, har mange virksomheder valgt at bevare produktionen i Kina, fordi det er så effektivt, og det er dyrt at flytte produktionen til andre lande.

Men når Corona-krisen kradser og forsyningskæderne bliver afbrudt, står det pludselig endnu mere klart, at det i fremtiden giver mere mening at producere varerne tættere på det sted, hvor de skal bruges. Det vil accelerere tendensen til at flytte produktion fra Kina tilbage Europa og USA.

5) Handelskrigen blusser op igen

Kina udfordrer i stigende grad USA’s position som verdens eneste supermagt, og det er årsagen til, at vi ser en stormagtskamp udspille sig på mange forskellige fronter. Lige fra handelskrigen mellem USA og Kina til kampen om Afrika og Arktis. Selvom der i øjeblikket er våbenhvile i handelskrigen, er der absolut intet der tyder på, at rivaliseringen mellem USA og Kina stopper foreløbigt.

De to lande forsøger at samarbejde om at bekæmpe pandemien, men lige under overfladen lurer mistro og skepsis.

6) Fald I CO2-udledning

Der er ingen tvivl om, at pandemien har udløst en global økonomisk krise, som kommer til at koste dyrt. Til gengæld kan vi glæde os over, at verdens samlede CO-udledning står til at falde for første gang siden finanskrisen i 2008-2009. Kina er som bekendt verdens største CO-udleder og er ansvarlig for ca. 26 pct. af den samlede globale udledning. Derfor har det stor betydning for hele verden, når det kinesiske samfund lukker ned i næsten to-tre måneder. Således faldt Kinas udledning med 25 pct. i første kvartal af 2020, hvilket har kunnet ses og mærkes i byer som Beijing, der ellers er hårdt ramt af luftforurening.

7) Genbrug

Kinesiske forbrugere er ikke just kendt for at købe second hand produkter, men derimod for at skulle have fat i den nyeste Gucci-taske, så snart den er lanceret. Men den stereotyp holder ikke længere. Kina har i dag verdens største middelklasse på over 400 millioner forbrugere, og en voksende del af dem er lige så optaget af redde vores planet som unge mennesker i Europa. Prisen spiller naturligvis også en rolle. Derfor ser vi i øjeblikket en stor vækst i second hand shopping i Kina.

8) Overvågning

Hvordan kontrollerer man bedst smittespredningen i et digitalt samfund anno 2020? De kinesiske myndigheder er ikke i tvivl. Man overvåger befolkningen endnu mere, end man plejer. For eksempel har både Alipay og We Chat under Corona-krisen udviklet QR-koder, som holder styr på brugernes sundhedstilstand og deler data med myndighederne. Det betyder i praksis, at man for eksempel ikke kan køre med offentlige transportmidler uden en grøn kode. Hvis man har fået tildelt en gul eller rød kode, bliver man afvist.

I lande som Singapore og Sydkorea har myndighederne også anvendt ansigtsgenkendelsesteknologi og sporing af mobiltelefoner, hvilket har været til diskussion i blandt andet Danmark. Her bliver krisetiltag omfattet af solnedgangsklausuler, som betyder, at de bortfalder efter krisen.

Der er ingen tvivl om, at nogle af de nye tiltag, som bliver implementeret i forbindelse med en Corona-krisen i Kina kan risikere at blive vedvarende. Det så man for eksempel efter SARS-epidemien i 2003, hvor myndighederne skærpede kontrollen og overvågningen i samfundet.

9) Kondom-mangel

Danskerne hamstrede gær og toiletpapir. I Kina var det blandt andet kondomer, der blev indkøbt til hjemmekarantænen. Den stigende efterspørgsel falder sammen med faldende produktion på grund af nedlukninger i de lande, der producerer kondomer, heriblandt Kina, Thailand og Indien.

Det kan ligefrem resultere i, at der bliver global mangel på kondomer i den nærmeste fremtid.

10) Skilsmisser

Kina offentliggør kun statistik om antallet af skilsmisser for hele landet en gang om året, men ifølge lokale medier rundt omkring i Kina, er der sket en stigning i marts i forbindelse med den gradvise åbning af det kinesiske samfund. Der er også sket en kraftig stigning i tilfælde af vold i hjemmet.

Det kan som denne artikel antyder være et forvarsel til folk i andre lande, der nu gennemlever mange af de samme frustrationer, som kineserne har været igennem.

Hvis det er rigtigt, at kærligheden blomstrer, når man er væk fra hinanden, kan det omvendte måske også være sandt, hvis man er tvunget til at være tæt sammen i længere tid.

Læs mere om de økonomiske konsekvenser af Corona-krisen i Kina i denne rapport fra konsulenthuset Kantar.