5 rejsetrends fra Kina efter Corona

Kina er verdens største rejsemarked, og det er langsomt ved at vågne op efter den massive nedlukning, som har kostet milliarder. Genstarten kan give et praj om, hvad der venter den danske service- og rejsebranche, når den gradvist vender tilbage til en ny normal.

Hoteller, restauranter og turistattraktioner var naturligvis de første, som blev ramt i forbindelse med nedlukningen af det kinesiske samfund op til kinesisk nytår i slutningen af januar, og de er angiveligt de sidste, der rejser sig efter krisen. For selvom Kina som det første land i verden har været i gang med en gradvis genåbning siden slutningen af marts, så kører service- og rejsebranchen stadig på et lavere blus.

Det er en branche med mere end 100 millioner arbejdspladser i Kina, som bidrager til 11 procent af landets bruttonationalprodukt. Derfor har der ikke overraskende været stærke stemmer i Kina, som ønskede en hurtig genåbning af turistattraktioner.

Således åbnede et af landets mest kendte udflugtsmål Huangshan (De Gule Bjerge) for besøgende i starten af april som et led i Anhui-provinsens forsøg på at genstarte turismen i området. Det viste sig at være en dårlig idé at tilbyde gratis entré, for besøgstallet oversteg hurtigt reglen om maksimum 20.000 gæster på en dag, og menneskemyldret fik myndighederne til at lukke ned igen.

Siden er der blevet vedtaget nationale retningslinjer for, hvor meget afstand, attraktioner og hoteller skal tilbyde deres gæster.

Derudover er der mange steder krav om, at gæsterne skal bære maske og have målt deres temperatur ved indgangen. Sidst, men ikke mindst skal gæsterne kunne fremvise en grøn QR-sundhedskode i Alipay.

Lad os se på, hvad vi kan udlede af Kinas erfaringer indtil nu:

1. Reduceret kapacitet

Reglerne om fysisk afstand betyder i praksis, at mange virksomheder opererer med 30-50 reduceret kapacitet, hvilket koster dyrt på omsætningen. Der er ikke håb for, at det bliver bedre foreløbigt, fordi frygten for endnu en smittebølge hænger som en mørk sky over branchen. Restriktionerne gælder alle steder, hvor mange mennesker kan samles. Herunder parker, turistattraktioner, museer, biografer og sportspladser. Nogle virksomheder som for eksempel Disneyland i Shanghai er underlagt regler om, at gæsterne skal købe billetter på forhånd for at øge kontrollen.

2. Digitalisering er livsnødvendigt

Selvom kinesiske virksomheder generelt er langt fremme med at digitalisere deres produkter, har den lange nedlukning tvunget turismeerhvervene til at tænke kreativt i forsøget på ikke at blive glemt.

For eksempel er Kinas største største rejseplatform Ctrip hoppet med på den boomende kinesiske livestreaming-bølge, som giver helt nye muligheder for at sælge og gå i dialog med kunderne. Ctrips grundlægger James Liang stillede personligt op til en livestreaming session på Douyin (den kinesiske udgave af Tik Tok), hvor det lykkedes ham at sælge for 10 millioner RMB på blot en time.

Denne tendens er også kommet til Danmark under Corona-krisen, hvor blandt andre Matas har fundet inspiration i Kina. Det har jeg talt med Foreningen for Dansk Internethandel om i denne artikel.

Derudover har det vist sig at generere omsætning hos museer, når de arrangerer livestreaming af rundvisninger, fordi de virtuelle gæster tilsyneladende køber mange souvenirs i forbindelse med deres ”besøg”.

Selvom det nu er muligt at rejse i Kina igen, er de nye virtuelle oplevelser fortsat vigtige. Blandt andet fordi det især er de unge kinesere, som rejser i kølvandet på epidemien, og de er vant til at søge inspiration og dialog på digitale platforme.

Ctrip har i øvrigt presset på for, at flere destinationer og attraktioner digitaliserer deres bookingsystemer, så kunderne kan booke deres oplevelser online på forhånd. Alt sammen for at imødegå nye krav om mere kontrol med rejsende.

3. Oplevelser tæt på hjemmet

Kinesiske turister er blandt de mest ombejlede i verden, fordi de i gennemsnit bruger flere penge end andre turister og fordi, det er et gigantisk marked, som har leveret store vækstrater – lige indtil Corona-krisen ramte Kina og rejste af verden.

Antallet af kinesiske rejser til udlandet voksede fra 32 millioner rejser i 2005 til anslået 170 millioner rejser i 2019. Men man skal ikke gøre sig forhåbninger om, at kineserne kommer til Danmark foreløbigt.

Ifølge en undersøgelse fra marts, foretaget af China Tourism Academy og rejseplatformen Ctrip vil der nemlig gå lang tid, inden kineserne for alvor begynder at rejse til udlandet igen.

De er især de unge, der er friske på at rejse snart, og de fleste foretrækker bil fremfor fly eller tog, hvilket sætter en naturlig begrænsning for, hvor langt de vil rejse.

4. Fleksibilitet og lave priser

De dyreste luksusprodukter og services er fortsat hårdt ramt. Både fordi de fleste kinesiske rejsende er mere prisfølsomme i kølvandet på krisen, men også fordi mange af de rejsende er unge. Derudover lider luksussegmentet under de mange aflyste internationale konferencer og events.

Derfor er kinesiske flyselskaber, hoteller, turistattraktioner og rejsebureauer meget aktive med at promovere billige priser for at stimulere efterspørgslen og genere indtægter i en svær tid.

Desuden tilbyder de ekstra stor fleksibilitet, så kunderne har bedre betingelser for at annullere deres bookinger end normalt. Visse flyselskaber tilbyder iøvrigt, at man mod et gebyr kan booke sædet ved siden af for at undgå at sidde tæt på andre mennesker.

5. Naturoplevelser hitter

Selvom kineserne igen er begyndt at rejse indenrigs i Kina, så er der en klar tendens til, at de fleste gerne vil undgå de mest overfyldte turistattraktioner. Derfor er naturoplevelser og udendørs attraktioner populære. Til gengæld er shopping ifølge en ny McKinsey-rapport nederst på ønskelisten for den næste ferie.

Vil du vide mere om, hvad der foregår i Kina og hvorfor det er vigtigt for os her i Danmark, kan du skrive dig op til mit nyhedsbrev her.