Hvad sker der i Kina i 2021?
Er du erhvervsleder, investor, iværksætter eller politiker, så bør du følge med i, hvad der foregår i Kina. Ellers risikerer du en blind vinkel. Her er listen over 10 ting, som er værd at holde øje med 2021.
1. Turbo på grøn omstilling
Den kinesiske regering har for nylig opsat et ambitiøst mål om at gøre Kina CO2-neutral i 2060, og Kinas leder Xi Jinping har lovet, at Kina vil leve op til sit løfte om, at landets CO2-udledning skal ”peake” før 2030. Det går altså stadig den forkerte vej i Kina, som er verdens største CO2-udleder og tegner sig for 26 pct. af verdens samlede udledning. Men 2021 bliver på mange måder håbets år (det kan kun blive bedre!). Omdrejningspunktet for den næste kinesisk femårsplan (2021-2025) bliver nemlig bæredygtighed, og det ventes for alvor at sætte skub i den grønne omstilling.
Kina er i forvejen det land i verden, der investerer mest i grønne teknologier, og det kan blive en ny driver for økonomisk vækst i Kina og mange andre steder i verden.
Den gode nyhed er, at USA’s nye præsident Joe Biden også har store ambitioner på det grønne område. Selvom forholdet mellem USA og Kina er på lavpunktet, har Joe Biden signaleret, at han vil forsøge at samarbejde på de områder, hvor USA og Kina har fælles interesser.
2. Global værdikamp og kold krig
Der er dog intet, som tyder på, at forholdet mellem verdens to største økonomier bliver bedre foreløbigt. Tværtimod. Den kinesiske regering frygter, at det vil lykkes Joe Biden at samle en fælles demokratisk alliance mod Kina.
I Kina har man for længst indstillet sig på en ny kold krig, og teknologikapløbet fortsætter med frontlinjer inden for computerchips, data, 5G infrastruktur, internetstandarder, kunstig intelligens og kvantecomputere.
Det er disse områder, som i fremtiden vil afgøre, hvem der bliver verdens stærkeste supermagt, militært og økonomisk.
Kina er, som beskrevet i min seneste bog, allerede førende inden for mange af de nye teknologier, som i øjeblikket former vores fremtid, herunder den praktiske anvendelse af kunstig intelligens, men er stadig afhængig af blandt andet amerikansk teknologi, for eksempel når det gælder computerchips. Derfor har den kinesiske regering intensiveret ambitionen om at blive selvforsynende inden for især 10 strategisk vigtige områder i sin Made in China 2025-plan.
Desuden forsøger den kinesiske regering at gøre Kina mindre afhængig af EU og USA, som er Kinas vigtigste samhandelspartnere. Derfor var det en kæmpe sejr for Kina at indgå en frihandelsaftale med Sammenslutningen af de Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) samt Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand.
Aftalen omfatter 2,2 milliarder mennesker og cirka 30 pct. af verdens samlede BNP. Kort sagt et symbol på, at verdens økonomiske tyngdepunkt er flyttet mod Øst.
3. Mere statskapitalisme, ikke mindre!
Til december 2021 er det præcis 20 år siden, at Kina blev medlem af verdenshandelsorganisationen WTO med løfter om blandt andet at åbne det kinesiske marked yderligere og sikre bedre beskyttelse af immaterielle rettigheder (IPR). Det vil være en god anledning til at analysere, om Kina har levet op til sine løfter.
Kinas økonomi er langt mere åben end for 20 år siden, men udenlandske virksomheder bliver stadig tvunget til at overføre teknologi for at få adgang til det attraktive vækstmarked, og den finansielle sektor er stadig meget kontrolleret af staten. Det så man blandt andet i forbindelse med den aflyste børsnotering af Ant Group, som er virksomheden bag den populære Alipay app, som er en del af e-handelsgiganten Alibabas økosystem.
Men grundlæggeren Jack Ma fornærmede tilsyneladende Kinas ledere så meget ved at sige, at lovgivningen hæmmer innovationen i Kinas finansielle sektor, at myndighederne slog bremsen i. Desuden kom det frem, at der er nye regler på vej, som kan hæmme Ant Groups vækst i de kommende år.
Det skulle angiveligt være blevet verdens største børsnotering, men hangen til kontrol og hensynet til lokale investorers pengepung var tilsyneladende vigtigere end Kinas internationale image.
Det er klar tendens under Kinas nuværende leder, at staten kommer til at spille en endnu større rolle i økonomien, og Xi Jinping har gentagne gange udtalt, at de statsejede kinesiske virksomheder skal blive endnu større. Han har endda signaleret, at det ikke er utænkeligt, at den kinesiske stat vil tage aktieposter i de største tech-virksomheder i Kina for at sikre kontrollen.
4. Kina sætter nye standarder med 5G
Kina lå i forvejen lunt i svinget til at nå først i mål med udrulningen af 5G, men den kinesiske regering besluttede under corona-krisen at sætte turbo på udrulningen af 5G-netværket ved at installere en halv million sendemaster. Det betyder, at alle kinesiske byer inden årets udgang vil have 5G.
Det giver Kina en kæmpe konkurrencefordel, fordi den næste generation af internettet giver helt nye muligheder inden for intelligent produktion og logistik, men også inden for sundhed og sikkerhed.
5. Kvantespring med computere
De fleste har måske hørt om kvantecomputere, men de færreste fatter, hvad det går ud på – og hvorfor det er vigtigt. Eksperterne har talt om det i årevis, men nu begynder der for alvor at ske fremskridt, som kan få betydning for dig og mig. Kvanteteknologien vil nemlig snart kunne anvendes inden for blandt andet kræftdiagnoser, udvikling af ny medicin, måleudstyr og rumfartøjer.
Den kinesiske regering har investeret milliarder i forskning inden for området og tester blandt andet verdens første hackerfrie internetforbindelse mellem kommunistpartiet og forskellige regeringskontorer i Shandong-provinsen baseret på en kvantesatellit.
Indsatsen ser ud til at lønne sig. Således kunne kinesiske forskere for nyligt præsentere en kvantecomputer, der er 100 billioner gange hurtigere end en supercomputer. Selvom nogle forskere er kritiske, bliver det set som lidt af en milepæl inden for den nye superteknologi.
6. Verdens første kontantløse samfund
Den kinesiske centralbank er i fuld gang med at teste den digitale udgave af Kinas møntfod Yuan. Det sker i pilotprojekter rundt omkring i landet, hvor virksomheder og forbrugere har fået adgang til de nye digitale penge. Således tyder alt på, at Kina bliver verdens første kontantløse samfund. Planen er, at lancere verdens første officielle digitale valuta inden, at Kina i 2022 skal være vært for Vinter-OL, men det sker sandsynligvis allerede i 2021.
Hvorfor er det vigtigt? Fordi Kinas digitale valuta har potentiale til at disrupte den amerikanske dollars dominans og SWIFT-systemet, som man bruger til internationale bankoverførsler. Den digitale Yuan kan nemlig overføres gratis både online og offline, og der vil være attraktivt især i udviklingslande, som handler meget med Kina. Der er dog ingen tvivl om, at den nye digitale valuta vil blive set som en sikkerhedspolitisk trussel i USA og måske også blandt amerikanske allierede.
Det særlige ved den digitale valuta er, at den kan programmeres, så den kun kan anvendes til bestemte formål i en afgrænset tidsperiode. Det giver den kinesiske regering helt nye muligheder for at stimulere økonomien i en bestemt retning og vil gøre det lettere at bekæmpe korruption. Bagsiden for kinesiske forbrugere er naturligvis, at det bliver endnu lettere for staten at overvåge og kontrollere deres adfærd.
7. Digital sundhedsrevolution
Kina står i en demografisk krise med en aldrende befolkning blandt andet på grund af de mange år med etbarnspolitik. Manglen på blandt andet sundhedspersonale er akut. Den kinesiske regering er overbevist om, at teknologi er en del af løsningen, og derfor har man i de seneste par år satset massivt på digitale sundhedsløsninger. Faktum er, at mange af de ting, som eksperter forventer vil ske i Danmark i 2040, allerede sker i Kina i dag. Det gælder for eksempel brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsnet.
Udviklingen er ligesom andre steder i verden blevet accelereret af coronapandemien og behovet for at mindske den fysiske kontakt. Der er tale om en sundhedsrevolution, et kæmpe eksperiment, som inkluderer en femtedel af verdens befolkning. Og hvis det lykkes, kan det ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO blive en model for andre lande. Jeg arbejder p.t. på en ny bog om emnet.
8. Investeringsboom i Kina
De kinesiske aktiemarkeder er kendt for at være temmelig risikable og er i høj grad præget af, at mange kinesere ”spiller på aktier”. Men alt peger i retning af, at kinesiske aktier og obligationer vil komme til at fylde mere i porteføljerne hos danske pensionskasser og formueforvaltere i de kommende år. Simpelthen fordi man ikke tør at gå glip af det økonomiske mirakel i Kina.
Verdens største kapitalforvalter BlackRock meldte i efteråret ud, at den har store forventninger til blandt andet kinesiske obligationer. Udenlandske investorer tegner sig blot for godt to procent af det kinesiske obligationsmarked, men det kommer ifølge BlackRock til at stige, fordi kinesiske obligationer bliver inkluderet i flere store globale indeksfonde.
9. Kinesisk vaccine indtager verden
Alt tyder på, at det bliver kinesiske vaccineproducenter, som kommer til at vaccinere i de fattigste lande i verden. Ikke fordi de kinesiske vacciner er bedre, men fordi de er lettere at transportere og kan opbevares ved almindelig køleskabstemperatur.
Kinas leder Xi Jinping har personligt lovet, at Kina vil sørge for, at vaccinerne når ud til verdens fattigste og bliver et ”offentligt gode”.
Der er i alt fire kinesiske produkter, som gennemgår eller har gennemgået fase tre kliniske tests blandt andet i Mellemøsten og Brasilien, fordi smitten for længst er under kontrol i Kina.
De kinesiske producenter holder kortene meget tæt til kroppen, men det er sluppet ud, at mere end en million kinesere allerede er vaccineret under et nødprogram, selvom vaccinerne endnu ikke er godkendt. Desuden har Bahrain og De Arabiske Emirater i december godkendt en vaccine fra den statsejede producent Sinopharm, selvom man ifølge videnskabsmagasinet Nature stadig ikke har offentliggjort data fra de kliniske tests.
Sinopharm hævder, at vaccinens effektivitet er 86 pct. og har meddelt, at virksomheden har modtaget ordrer fra mere end 100 lande, inklusiv mange afrikanske lande, og forventer at kunne producere en milliard doser i 2021.
10. Kinas kommunistparti fylder 100 år
Den kinesiske regering har været næsten besat af målet om at udrydde fattigdom i Kina, siden Xi Jinping gjorde det til en af sine politiske målsætninger i 2013. Målet var, at fattigdom skulle være udryddet inden slutningen af 2020, og Xi Jinping kunne som forventet erklære sejr i starten af december.
Betyder det så, at der slet ikke er fattigdom i Kina? Absolut ikke. For det første er Kinas officielle fattigdomsgrænse en indkomst på 2.300 Yuan om året, hvilket svarer til 350 dollar og blot udgør halvdelen af Verdensbankens fattigdomsgrænse på 700 dollar om året. For det andet har den kinesiske regering næsten udelukkende haft fokus på fattigdom i Kinas landdistrikter, mens de mange fattige migrantarbejdere i storbyerne ikke tæller med i statistikkerne.
2020 var en vigtig deadline, fordi Kinas kommunistparti i 2021 kan fejre 100-årsdagen for grundlæggelsen i Shanghai. Regeringen står med et forklaringsproblem, hvis der stadig er fattige mennesker i Kina til den tid.
Kommunistpartiets vigtigste legitimitet er evnen til at levere økonomisk vækst og øge velstanden i det store land. Men der er mange store udfordringer, og en af de største er den gryende arbejderbevægelse. Fagforeninger er forbudte i Kina, men arbejderne er begyndt at stille flere krav og finder sig ikke længere i at blive udnyttet og snydt for tillæg og feriedage. Alt tyder på, at antallet af strejker vil blive ved med at stige.
En anden stor udfordring er, at Kinas pensionssystem slet ikke kan følge med den voksende gruppe ældre. Således kan Kinas pensionskasse ifølge regeringens beregninger risikere at løbe tør for penge allerede i 2035. Derfor har regeringen planer om at sætte pensionsalderen gradvist op i perioden 2021-2035.
Det er ligesom andre steder i verden et upopulært tiltag, men der er meget at hente, for den officielle pensionsalder i Kina er lavere end i andre asiatiske lande og har ikke ændret sig i årtier. Pensionsalderen for mænd og kvinder er henholdsvis 60 og 55 år