Dansk mink-eventyr kan fortsætte i Kina
Kinesiske avlere har i årtier forsøgt at kopiere den danske minkindustri i håb om at opnå den samme høje kvalitet, men foreløbigt uden held. Hvis Kopenhagen Fur udnytter den kinesiske interesse rigtigt, kan en del af eventyret fortsætte i Kina.
Foto: Kopenhagen Fur
Kineserne er kendt for at være dygtige kopister, og der er stort set ingen grænser for, hvad kinesiske virksomheder gennem årene er lykkedes med. Det har været yderst effektivt at købe en dansk vindmølle fra Vestas eller en Danfoss-termostat og skille produkterne ad for at finde ud af, hvad der er indeni og derefter imitere alle komponenter til perfektion.
Således konkurrerer mange danske virksomheder i dag i højere grad på deres stærke know how og servicekoncepter, fordi kinesiske konkurrenter ofte kan levere produkter af samme kvalitet, langt billigere.
Men kineserne har endnu ikke knækket koden til, hvordan danske minkavlere år efter år kan opnå den ypperligste kvalitet og dermed de højeste priser på verdensmarkedet, selvom de har forsøgt gennem flere årtier.
Motivationen er ellers stor, for Kina er nemlig verdens største marked for pels. Det er der to årsager til.
Først og fremmest fordi Kina er verdens største producent af pelsprodukter, hvilket betyder, at en del af de mange importerede skind bliver forarbejdet i Kina og derefter eksporteret til andre steder i verden.
Foto: Kopenhagen Fur
Dernæst er der et voksende marked for pelskåber blandt de nyrige kinesere (selvom mange unge kinesere også bliver mere bevidste om dyrevelfærd og bæredygtighed).
Derfor har lokalregeringer i flere nordkinesiske provinser gjort minkavl til et strategisk fokus og forsøgt med subsidier og et tæt samarbejde med Kopenhagen Fur, der er ejet af de danske minkavlere.
Nogle kinesiske avlere har sågar importeret danske avlsdyr og ansat danske konsulenter i deres produktion, og flere danske minkfarme er opkøbt af kinesiske investorer i håb om at bringe værdifuld viden hjem til Kina.
Alt sammen uden nævneværdig effekt. For der mangler noget fundamentalt i Kina, som ikke kan kopieres. Den tidligere mangeårige topchef for Kopenhagen Fur Torben Nielsen beskrev det sådan her i min bog Kina Sweet & Sour:
”Det er let at lave en minkfarm. Du behøver i princippet bare en han og hun og en dåse makrel. Men vores andelssystem bygger på tillid, samarbejde og åbenhed, og det findes ikke i Kina”.
Torben Nielsen indså tidligt, at Kopenhagen Fur måtte ændre strategi i takt med, at den europæiske pelsindustri flyttede til Kina og blev centraliseret på store fabrikker. Pludselig gjaldt det ikke bare om at sælge de danske avleres skind, men om at få så meget skind ind udefra som muligt for at imødekomme den store efterspørgsel fra de kinesiske producenter.
Resultatet er, at Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus og et værdifuldt brand, som kan vise sig at blive en gylden mulighed for de danske minkavlere midt i deres livs krise. Her gemmer sig nemlig verdens bedste sorteringssystem og massive mængder data om foder og sygdomme samt en enorm viden, som er akkumuleret over mange år.
Foto: Kopenhagen Fur
De danske minkavlere har mistet alt, og det ser umiddelbart sort ud for en branche, som har indbragt milliarder af kroner i eksportindtægter til Danmark gennem mange år. Men der er ingen tvivl om, at kinesiske avlere vil forsøge at udfylde hullet efter de danske avlere, og flere investorer har kig på Kopenhagen Fur.
Indtil nu har ejerne af Kopenhagen Fur ikke haft interesse i at hjælpe med at opbygge et lignende auktionshus i Kina og dermed kopiere den danske model, fordi det ville udvande deres egen rolle på sigt. Men nu giver det pludselig mening at give kineserne, hvad de ønsker og er villige til at betale for.
Langt de fleste købere på Kopenhagen Furs auktioner er kinesere, og det er ikke uden grund, at auktionshuset i Glostrup bliver kaldt Little China. Hvis Kopenhagen Fur spiller kortene rigtig, kan det måske lykkes at fortsætte en del af eventyret i Kina ved at etablere et nyt state of the art auktionshus i Kina og køre en lille Glostrup-afdeling videre som konsulenthus.
Vil det redde minkbranchen i Danmark? Absolut ikke, men det kan betyde, at de danske avlere, som ejer Kopenhagen Fur, i de kommende år kan tjene penge på deres viden og erfaring baseret på royalties. Og det kan sikre, at i det mindste nogle få videnstunge arbejdspladser relateret til minkbranchen bliver i Danmark.
Man kan dog ikke bebrejde de danske minkavlere, hvis de hellere vil sælge Kopenhagen Fur kontant for et større milliardbeløb her og nu og lægge det hele bag sig.