Sådan fik Kina kontrol over corona

Mens vi i Danmark forbereder os på endnu en bølge med Covid-19, så er Kina tilsyneladende ude på den anden side. Teknologi har spillet en nøglerolle i bekæmpelsen af coronaepidemien.

Der har været meget skepsis omkring Kinas officielle smittetal, men der er ingen tvivl om, at de kinesiske myndigheder nu har fået smitten under kontrol. Det blev understreget, da tusindvis af mennesker deltog i en musikfestival i et vandland i Wuhan i august.

Den kinesiske regering ville aldrig løbe risikoen for endnu et stort smitteudbrud, og derfor må den have følt sig 110 pct. sikker på, at coronaepidemien var et overstået kapitel. Billederne gik verden rundt og blev mødt med massiv kritik. For hvordan kunne kineserne i pandemiens oprindelige epicenter pludselig feste som om, at intet var hændt?

De daglige kinesiske smittetal har i de seneste uger ligget på under 30, og der er ifølge de kinesiske myndigheder udelukkende tale om importerede tilfælde. Selvom der stadig er krav om 14 dages karantæne for udenlandske rejsende til Kina, er der udfordringer flere steder.

Blandt andet i Ruili ved den porøse grænse til Myanmar, hvor jeg engang kom til at krydse grænsen uden at vide det. Jeg opdagede det først, da jeg blev stoppet af en burmesisk grænsevagt, der sendte mig tilbage til Kina. Nu har de kinesiske myndigheder besluttet at lukke byen samt at teste alle 200.000 indbyggere.

Flytrafikken er tilbage

Således er corona i dag reduceret til et problem, der kommer ind i Kina udefra, og der går formentligt lang tid, før den kinesiske regering for alvor vover at åbne grænserne for indrejse igen. Det afhænger af, hvordan det går med at kontrollere smitten i resten af verden. Der er naturligvis stadig en overhængende risiko for endnu en smittebølge i den kommende vinter, men de kinesiske myndigheder har forberedt sig på at slå hårdt ned lokalt, hvis/når det sker.

Internt i Kina er der i modsætning til i Europa godt gang i rejserne igen. Flytrafikken er næsten tilbage på niveauet fra sidste år. Således nåede antallet af indenrigsankomster i kinesiske lufthavne i august op på 86 pct. af niveauet fra sidste år, og flyrejserne ventes at være tilbage på 100 pct. i løbet af september.

Den kinesiske opskrift

Det er et faktum, at den kinesiske centralregering og lokalregeringen i Wuhan sad inde med vigtige oplysninger, som man undlod at dele med den kinesiske befolkning og resten af verden i epidemiens første kritiske fase.
Men der er ingen tvivl om, at det virkede, da man tog beslutningen om at lukke Wuhan og derefter resten af Kina drakonisk ned. Kurven knækkede, og smittetallene faldt drastisk. Senere skulle det meste af verden som bekendt igennem den samme tur. Siden har de færreste beslutningstagere skelet til, hvad man har gjort i Kina, selvom det måske kunne være nyttigt. Her er et par eksempler:

Sundhedskoder

Mens det i Danmark er frivilligt, om man ønsker at downloade smittestopappen, så har man i praksis ingen valgmulighed i Kina. Uden en grøn sundhedskode, får man nemlig ikke adgang til offentlige bygninger, busser, fly, tog, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Set med danske øjne, er det naturligvis skræmmende, at der konstant bliver sendt oplysninger til de lokale sikkerhedsmyndigheder om, hvor man opholder sig – og hvem man er sammen med. Men kineserne er som bekendt vant til at blive overvåget af staten, og de fleste er villige til at betale for at få deres mobilitet tilbage.

Min pointe er ikke, at vi skal gøre som i Kina, men det er åbenlyst, at hvis vi for alvor skal have gang i rejseaktiviteten på tværs af grænserne igen, så har vi også behov for en slags obligatorisk sundhedspas.

Temperaturmåling

Nogle gange virker de teknologiske løsninger, som Kina tager i brug, sci-fi-agtige, men ofte ender vi alligevel med at se dem på vores breddegrader på et tidspunkt. Det gælder for eksempel anvendelsen af infrarød temperaturmåling, som er meget udbredt i Kina – og nu også begynder at komme til Europa.

I Schweiz scanner man tilskuerne ved indgangen til fodboldkampe og virksomheder, og danske Danish Crown har netop investeret i et lignende system for at sikre sig mod fremtidige smitteudbrud på slagteriet i Ringsted.

Nogle systemer kan måle helt op til 500 personer samtidig med stor præcision, og det er ikke utænkeligt, at den slags løsninger snart vil blive standardudstyr ved indgangen til messecentre, teatre, uddannelsesinstitutioner og andre steder, hvor mange mennesker er samlet.

Massetests

Det var vakte stor opmærksomhed, da de lokale myndigheder i Wuhan satte sig for at teste alle borgere i byen med 11 millioner indbyggere i maj. Siden har man massetestet i mange byer rundt omkring i Kina, inklusiv i hovedstaden Beijing.

Hvorfor? Først og fremmest for at komme smitten til livs, men også for at få gang i økonomien igen. Der er jo ingen grund til at blive hjemme, hvis risikoen for smitte er ekstrem lav.