Kina overhaler USA som forskningsland
USA har domineret inden for forskning og udvikling i årtier, men 2021 bliver året, hvor Kina for første gang overhaler USA som det land, der investerer mest i forskning og udvikling. Det bliver en global gamechanger.
Da Sovjetunionen i 1957 sendte verdens første satellit i kredsløb om Jorden, kom det som et kæmpe chok for amerikanerne, som troede, at de var på forkant med udviklingen. Opsendelsen af Sputnik 1 blev en historisk milepæl, der kickstartede rumkapløbet og fik USA til at investere massivt i forskning og udvikling.
Da Neil Armstrong i 1969 landede på Månen, tog han ikke bare et stort skridt for menneskeheden, men demonstrerede samtidig USA’s teknologiske overlegenhed. Sådan har det været i mere end 50 år, men nu er det måske snart slut. Kina står nemlig til at overhale USA som det land i verden, der investerer mest i forskning og udvikling, i 2021.
Således ventes Kina ifølge det amerikanske forskningsmedie R&D World at investere 622 milliarder USD i år, mens USA ventes at investere 599 milliarder USD. Det svarer til en forskel på ca. fire pct., som delvist kan tilskrives pandemien, der har ramt USA hårdt.
Mens Kinas økonomi (BNP) voksede to pct. sidste år, skrumpede den amerikanske økonomi fire pct. Det betyder, at skæringspunktet for, hvornår Kina overhaler USA, er blevet fremrykket et eller to år.
En ny verdensorden
Den samme tendens gør sig i øvrigt gældende, når det gælder størrelsen på Kinas økonomi. Corona-krisen har betydet, at Verdensbanken og flere tænketanke har fremskrevet estimatet for, hvornår Kina overhale USA som verdens største økonomi. Det sker formentligt mellem 2024 og 2028.
Pandemien har sat skub i et uundgåeligt tektonisk skifte, hvor verdens økonomiske tyngdepunkt flytter sig mod Øst, især mod Kina. Dermed har håndteringen af Covid-19 ikke bare betydning for folkesundhed og økonomi, men også for magtbalancen i verden.
Hvordan har Kina gjort det?
Det er ingen tilfældighed, at Kina nu er en forskningsstormagt. Kinas kommunistparti har i de seneste fire femårsplaner – det vil sige i 20 år – arbejdet målrettet på at gøre Kina til et vidensamfund.
Man har blandt andet gjort det attraktivt for dygtige kinesiske forskere og eksperter med international erfaring at vende hjem til Kina med lukrative skatteordninger, splinternye laboratorier og store forskningsbudgetter.
Den kinesiske regering har benyttet samme opskrift til at lokke utallige udenlandske forskere til Kina. Blandt andet under den såkaldte 1000 Talenter-plan, som belønner udenlandske eksperter med subsidier til forskning på flere millioner kroner oven i lukrative lønpakker, forsikringer og bolig til hele familien.
Den afgørende faktor er naturligvis de mange milliarder, som Kina har investeret i forskning og udvikling til trods for, at ca. 40 pct. af kineserne stadig lever et relativt fattigt liv. Ifølge Kinas premierminister Li Keqiang lever 600 millioner kinesere for blot 1.000 Yuan om måneden, hvilket svarer til 945 kr.
Teknologisk kvantespring
Jeg husker tydeligt, da den tidligere præsident Hu Jintao i starten af nullerne meldte ud, at Kina i 2020 skulle være et innovationssamfund. Jeg boede i Shanghai, hvor oversvømmede kloakker i regnvejr og langsomt internet hørte til hverdagens udfordringer. Det var ganske enkelt svært at se, hvordan det kinesiske samfund skulle kunne forandre sig så hurtigt.
Ikke desto mindre er kinesiske virksomheder i dag førende inden for mange af de nye teknologier, som i øjeblikket former vores fremtid. Heriblandt højhastighedstog, elbiler, solceller, droner og den praktiske anvendelse af kunstig intelligens.
Kinas nuværende præsident Xi Jinping har viderefører arbejdet med sin ”kinesiske drøm” om at genrejse Kina til tidligere tiders storhed. Kina har tidligere været verdens største økonomi og det vigtigste innovationscentrum i verden, hvilket måske kan forklare en del af kinesernes selvforståelse og ambitionsniveau.
Investeringer giver afkast
I perioden 2000-2017 voksede Kinas investeringer i forskning og udvikling ifølge National Science Foundation i gennemsnit med 17 pct. om året, mens USA’s investeringer voksede med 4,3 pct. om året.
De store investeringer begyndte for alvor at give afkast for et par år siden. Således tegnede kinesiske forskere sig i 2018 for 49 pct. af alle patenter i verden, og Kinas andel af videnskabelige artikler steg fra blot 5 pct. i 2000 til 21 pct. i 2018.
Kilde: www.wipo.int
Boom i patenter
I 2019 indtog Kina pladsen som det land i verden, der ansøger om flest internationale patenter. Spørgsmålet er, om antallet af patenter siger noget om innovationskraften i samfundet.
En af årsagerne til det store patentboom er, at der i mange år er blevet tildelt så store subsidier til virksomheder og forskningsinstitutioner, der opnår patenter, at subsidierne ofte er mere interessante end værdien af patentet.
Der er også gået inflation i antallet af videnskabelige artikler, som er drevet af økonomiske incitamenter, og kinesiske forskere er berygtede for plagiat og snyd med fagfællebedømmelser.
Kinesiske virksomheder er stadig kendt for at kopiere og krænke patent- og varemærkerettigheder, men håndhævelsen af lovgivningen er blevet kraftigt forbedret i de seneste par år. Det skyldes især, at mange kinesiske virksomheder har brug for det, fordi de også bliver kopieret. Tidligere var det primært udenlandske virksomheder, der skulle beskyttes, og det var absolut ikke topprioritet for de kinesiske myndigheder.
I erkendelse af, at kvalitet er bedre end kvantitet har den kinesiske regering netop besluttet at udfase alle subsidier på området frem mod 2025. Desuden har man indført en ny patentlov med hårdere straffe for krænkelser af immaterielle rettigheder.
USA er stadig førende, når det gælder antallet af citerede videnskabelige artikler, efterfulgt af EU. Men også på dette område, tager Kina i disse år nye kvantespring.
